Min 19-årige lillebror søger elevplads og skulle skrive et CV for første gang i sit liv. Som storesøster følte jeg, at jeg måtte træde til og hjælpe ham med at udforme CVet, for at støtte hans rejse igennem virksomhedernes nåleøje. Det passede min lillebror fint, han overlod roret – og tastaturet – til mig. Lige da jeg troede, at han helt havde opgivet at blande sig i CV-udarbejdelsen, overraskede han mig med et spørgsmål.
Min lillebror undrede sig over, at jeg i hans CV under listen over sprog han kan, skrev ”tyrkisk” på. ”Det er da fuldstændig lige meget med tyrkisk – jeg kan alligevel ikke bruge det til noget” var hans bemærkning.
Min lillebrors kommentar ledte mine tanker til mit tidligere job som projektleder i en kommune, hvor jeg blandt andet skulle samle og uddanne et team af ung-til-ung vejledere med minoritetsbaggrund. De unge vejledere skulle holde foredrag om de udfordringer og succeser de havde haft på deres vej i det danske uddannelsessystem og derved inspirere andre unge med en anderledes baggrund til at gennemføre en uddannelse. Den største udfordring for mig var at få de unge vejledere til at forstå og kommunikere, at deres ekstra kulturelle og sproglige baggrund ikke udgør en barriere men snarere en ressource for dem. De havde kun oplevet, at deres udfordringer i skolen var blevet forbundet med deres forældres kulturelle baggrund eller det ekstra sprog, som de skulle have styr på. Dengang havde jeg kun få konkrete eksempler til at modbevise de unge vejlederes pessimistiske syn på deres anden kulturelle og sproglige baggrund.
Forleden havde jeg meget nemmere ved at overbevise min lillebror. Blandt andet kunne jeg referere til, hvordan jeg mindst en gang om ugen fører en samtale på tyrkisk med en nordisk kundes kommunikationschef, og hvordan det har været med til, at jeg har fået en særlig tæt relation til en relativ ny kunde. Min lillebror fik også historien om dengang jeg kontaktede et PR-bureau i Tyrkiet på vegne af en international kunde og ikke mindst dengang jeg havde en desperat dansk butikschef i røret, som havde fået mit nummer af en fælles veninde. Han skulle bestille tyrkiske varer til sin butik og havde brug for en liste med de tyrkiske navne på diverse bælgfrugter og specialiteter. Det ekstra sprog er et kæmpe plus for slet ikke at nævne, hvordan den daglige navigation i flere kulturelle sammenhænge giver en unik tilpasningsevne og forståelse af andre menneskers handlingsmønstre.
Jeg vil opfordre alle til at gøre sit for at ændre opfattelsen af, at unge etniske minoriteters kulturelle og sproglige baggrund er en barriere frem for et ekstra sæt ressourcer i deres tilværelse i Danmark. I sidste ende handler det om, hvordan vi italesætter bestemte begreber for at ændre opfattelsen af dem – noget, som vi GKere kender særlig godt til.
Ord: Nilüfer Sahin
Billede: orinrobertjohn
No related posts.
Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.
0 kommentarer til “Historien om en skjult kompetence”