Politik = Fiktion?

17. sept 2009 1 Kommentar

”Yes we can!” var parolen der gav USA et tiltrængt systemskifte ved sidste præsidentvalg. Amerikanerne fik deres første afroamerikanske præsident og verden fik en retoriker, der kan gøre selv den hårdeste kritiker blød i knæene. Men Obama har ikke selv opfundet det slagkraftige og optimistiske slogan. Det er tyvstjålet fra en lille mand med en talende gravko og en gul hjelm.

Manden med den gule hjelm hedder Byggemand Bob. Han bor i Solsikkedalen og hans venner har navne som ”Winnie”, ”Smut” og ”Fugl Thomas”. Byggemand Bob er en af verdens mest populære børne-tv figurer. I hvert afsnit genopbygger Bob alt det der er ved at forfalde og som trænger til en kærlig hånd. ”Can we fix it?” synger Byggemand Bob, og vennerne svarer ”Yes we can!”.

http://www.youtube.com/watch?v=Ooa4BKo4-p0&feature=related

Set i lyset af den økonomiske krise og det amerikanske sundhedsvæsens tilstand er det måske ikke så dumt at Obama, bevidst eller ej, har valgt et credo fra en fiktionsfigur der genopbygger og reparerer. I hvert fald er sammenligningen af politik og fiktion ikke helt ukendt. “Politics is about 97 % fiction and 3 % imagination”, udtalte det tidligere amerikanske kongresmedlem Dick Armey for nylig til tidsskriftet The Economist, og tilføjede at ”politikere er nogle pudsige folk, der ikke lader sig forstyrre af kendsgerninger”.

Naser Khader er et tegneseriehold
Men det er langt fra alle der slipper godt af sted med koblingen mellem politik og fiktion.

Ser man på Naser Khader og de konservatives seneste burka udspil er det lige før Dick Armey’s udtalelser giver lidt for god mening: Det hele ser rigtig godt ud på papiret; hele Danmarks præmie-indvandrer gør det han er bedst til og stiller sig i spidsen for nye forslag om stramninger i forhold til religiøs fanatisme. – Og han må jo nødvendigvis vide hvad han snakker om, når han selv har indvandrerbaggrund og er billedet på vellykket integration.

I et fiktions univers havde den være lige i skabet og fiktionsudgaven af Naser Khaders comeback kunne sagtens have haft en happy ending. Det ville være en smuk historie og set-up’et er castet med dramaturgisk bagtanke. Problemet er bare at kendsgerningerne og den virkelige verden er kommet i vejen. Et forbud mod burkaer er nu officielt grundlovsstridigt, opbakningen forsvinder fra alle andre end DF og det konservative bagland er splittet. Naser Khader er (igen) ved at ende som en tom kliché af en politisk karikatur. – En tegneseriefigur, der går efter de billige point og det letbenede indhold, men som glemmer kendsgerninger, tyngde og sund fornuft.

De politiske myter
Naser Khader og Obama’s mere eller mindre bevidste leg med fiktionen har paradoksalt nok modsatrettede formål; Obama slås i øjeblikket med sejlivede myter blandt befolkningen om at hans sundhedsreformer vil medføre statsbetalte aborter og såkaldte ”dødspaneler” der nægter amerikanerne adgang til behandling.

Naser Khader derimod forsøger selv at puste liv i myten om hærskarer af burkaklædte kvinder i danske gader og stræder, der oven i købet er meget farlige i trafikken!

Obama er i klemme fordi befolkningen ikke forstår hans politik. Naser er i klemme fordi han ikke forstår befolkningen. Men hvis Naser ikke passer på kan selv ikke Byggemand Bob fixe hans faldefærdige politiske brændeskur.

Ord: Ulla Ringgård Christiansen